Kontoret for global indsigt og politik (UNICEF’s e Office of Global Insight and Policy) fungerer som UNICEF’s interne tænketank, der undersøger spørgsmål med konsekvenser for børn og unge, er det organ, som hjælper UNISEF-organisationen  med mere effektivt, at forme den globale diskurs og forbereder den på fremtiden ved at scanne horisonten for nye spørgsmål og arbejdsmetoder. Med dedikerede ekspertise inden for syv politikområder; digital teknologi, menneskelig kapital, regeringsførelse, miljø, samfund, markeder og finans – hjælper Global Insight-teamet organisationen med at fortolke og at engagere sig i en verden i hastig forandring.

I den forbindelse er vi særlig interesseret I denne rapport som præsenterer resultaterne af en undersøgelse af børns digitale færdigheder, som er blevet foretaget med følgende formål:

• at forstå det nuværende politiske og praktiske landskab for digital dannelse;
• at fremhæve de eksisterende kompetencerammer, og hvordan de kan tilpasses UNICEF’s behov;
• at analysere behovene og indsatsen i UNICEF’s landekontorer og
• at overveje politiske og programmæssige anbefalinger, herunder en definition af digital kompetence for UNICEF.

Digital dannelse på det internaltionale plan

Første del af dokumentet indeholder en analyse af den aktuelle debat og udviklingen inden for området børns digitale færdigheder, sammen med resultaterne af en undersøgelse, der blev gennemført blandt UNICEF lande- og regionalkontorer om deres vigtigste aktiviteter og behov.

En gennemgang af både de seneste politiske dokumenter og litteratur viser, at digital dannelse er et komplekst og noget spredt område, hvor forskellige perspektiver eksisterer side om side. Feltet er ved at udvikle sig fra et operationelt fokus – dvs. på tekniske digitale færdigheder – til mere holistiske tilgange, der også tager højde for de kulturelle og kritiske aspekter af digital dannelse. Hvad angår børns digitale færdigheder, konvergerer politik, forskning og praksis fra et risiko- og sikkerhedsparadigme til rettighedsbaserede tilgange til børns aktive digitale mediepraksis. Faktisk begynder forskningen at vise, at de fordele, der er forbundet med børns online-deltagelse, synes at overhale de risici, der er forbundet med at være online (Livingstone et al. 2019).

Digital dannelse har stor potilitisk focus internationalt

Med hensyn til politikker og initiativer står digital dannelse højt på dagsordenen hos store internationale organisationer som UNESCO, Europa-Kommissionen og Den Internationale Telekommunikationsunion, der primært er rettet mod borgere generelt og ikke specifikt mod børn. På den samme tid er kommercielle aktører, såsom International Computer Drivers Licence (ICDL) Microsoft, Intel og Google, aktivt fremme programmer for digitale færdigheder baseret på deres specifikke fremgangsmåder. Generelt set er der på tværs af de vigtigste nationale og internationale sammenhænge følgende er der en bred konvergens på de områder af digital dannelse, der bygger på de tilgange, der er fremført af både offentlige og private aktører. Anvendelsen af international kompetence rammer synes ikke at være normen inden for nationale initiativer, hvor regeringerne ofte ofte anvender rammer, der er udarbejdet af kommercielle aktører. Der mangler også en global konsensus og standarder gør det vanskeligt for regeringer og andre interessenter at udforme og gennemføre sammenlignelige og omkostningseffektive initiativer, især i udviklingslandene.

Denne situation bekræftes af en analyse af UNICEF’s indsats på børneområdet digitale færdigheder, baseret på en høring af 37 UNICEF-landekontorer og regionale kontorer. Som svar på en general efterspørgsel fra regeringerne blev der rapporteret om 40 relevante initiativer.

UNISEF’s kamp har båret frugt

Initiativerne drives normalt af partnerskaber med flere interessenter og har tendens til at involvere forældre og lærere, men de er ofte ukoordinerede på tværs af UNICEF og er ikke baseret på et fælles sæt af kompetencerammer. De mest presserende udfordringer for arbejde i marken blev også undersøgt og afslørede følgende de vigtigste spørgsmål: lærernes manglende kapacitet, problemer med tilslutningsmuligheder og infrastruktur og den regeringernes begrænsede forståelse af spørgsmål om digital dannelse.

Hvad kan vi gøre fremadrættet?

Del to af dokumentet bygger på disse resultater og på en række række interviews med interessenter for at begynde at definere en mulig UNICEF vision for digital dannelse (baseret på en arbejdsdefinition) sammen med en integreret tilgang til at støtte landekontorer og regeringer til at udvikle vellykkede initiativer vedrørende digital dannelse.

“Digital dannelse henviser til den viden, færdigheder og holdninger, der gør det muligt for børn til at trives og trives i en stigende globale digitale verden, være både sikker og og i en måder, der er passende til deres alder og lokale kulturer og kontekster.”

Der præsenteres også nogle idéer til, hvordan man kan fremme dette arbejde.

Blandt de vigtigste begreber, der anvendes af internationale organisationer (digital dannelse, digital færdigheder, digital kompetence og digitalt medborgerskab), foreslås i dokumentet begrebet digital dannelse som det mest velegnede for UNICEF. For at støtte denne vision foreslås en kort arbejdsdefinition af børns digitale færdigheder (se til højre) som input til fremtidige drøftelser.

Denne definition suppleres af en længere modulær definition. Ved hjælp af en klar og børnespecifik definition vil hjælpe UNICEF med at understrege vigtigheden af at arbejde med digitale dannelse for børn specifikt.

Styrkelse af  eksisterende værktøjer til bedre rammevilkår

Mange kompetencerammer er blevet udarbejdet efter brede høringer og kan bruges til at støtte børns digitale færdigheder; UNICEF bør derfor ikke udvikle sine egne, men snarere vedtage eksisterende værktøjer. I dokumentet udvælges fire rammer, der synes at passe særligt godt til UNICEF’s formål. Disse er blevet drøftet med eksperter og interessenter, hvor man har reflekteret over deres karakteristika og over de generelle udfordringer, som UNICEF ville stå over for ved at vedtage en kompetenceramme. Som følge heraf foreslås det, at UNICEF primært bør basere sig på Europa-Kommissionens DigComp-ramme, et veletableret værktøj, der har udviklet sig i løbet af de sidste seks år; det er blevet anvendt i mere end 20 lande (især i udviklede miljøer) og er ledsaget af præcise retningslinjer og og præcise retningslinjer og målemetoder. Parallelt hermed, når der arbejdes i udviklingslandene og når en bredere tilgang til digitalt medborgerskab foretrækkes, foreslås det i dokumentet, at der anvendes af rammerne for Digital Kids Asia-Pacific, der er udviklet af UNESCO’s regionale kontor for Asien og Stillehavsområdet i Bangkok. Som en generel anbefaling kan disse kompetencerammer ikke anvendes som enkeltstående værktøjer, men snarere som led i en integreret tilgang, der består af foreløbige retningslinjer og opfølgningsværktøjer, hvorved de kan tilpasses til den sociokulturelle kontekst, hvor de anvendes. Dokumentet indeholder nogle idéer i denne retning.

På grundlag af ovenstående resultater giver dokumentet nogle idéer til, hvordan UNICEF kan fremme arbejdet med digital dannelse med hensyn til foreslået tilgang, mulige partnerskaber og lovende forskningsområder.
Besøg UNISEF online for at få mere at vide om emnet: http://www.unicef.org/globalinsight

Læs hele rapporten her: https://www.unicef.org/globalinsight/media/1271/file/%20UNICEF-Global-Insight-digital-literacy-scoping-paper-2020.pdf

Kilde: https://www.unicef.org/