Yep – Vi er i fuld gang med udviklingen af nyt design og nyt tema; “Digital støj”, som skal skabe grobund for en sund dialog omkring fordele og ulemper ved digitale læremidler. Omdrejningspunktet for dialogen er den digitale støj fra vores allesammens digitale “devices” – mobiltelefoner (smartphones), computere og tablets – der allesammen ofte også er støjende elementer i undervisningen. “Coming soon in stores near you” 😉

Temaet “Digital støj” rammesættes af 3 undertemaer:

• Fokus & koncentration (digitale læremidler i undervisningen)
• Digital afhængighed (sociale medier og mobiltelefonen)
• Tidsforbrug (sociale medier og mobiltelefonen)

I dag oplever vi store ændringer i mediemiljøet i klasserummet, der præsenterer os for en række ambivalente situationer omkring ansvar, handling og interaktion. Når vi taler om digitale forstyrrelser, kan vi som didaktikere, med rette spørge os selv om;

1. Hvem har ansvaret?
2. Hvad må man gøre hvornår og
3. Hvem skal man interagere med og hvornår?

Både skolerne som organisation og institution, lærere og undervisere har reageret på digitale forstyrrelser (støj) i undervisningen. De første reaktioner på netop digital støj i undervisningen har været forbud eller ligegyldighed. Udfordringen ved disse to løsninger har vist sig at være, at det ikke skaber et effektivt nyt “opfangelsesapparat”. Det bliver derimod modtaget som formanende eller som manglende interesse for de forstyrrende elementer.

Den nye virkelighed i den nye kommunikationssituation fordrer, at eleverne selv skal lære at blive opmærksom på og passe på – deres opmærksomhed for at lære noget.
Den nye ambivalente situation kan ikke løses med forbuds- og ligegyldigheds-strategier, men kræver at lærerne hjælper eleverne med at udvikle opmærksomhedsevner og medierefleksivitet.
Derved bør der stilles skarpt på at skabe god digital adfærd gennem et sundt forhold til digitale værktøjer, læremidler og forstyrrelser fra sociale medier, spil og andre underholdende applikationer.

Gennem gode dialoger sigter vi efter, at skabe bevidsthed om udfordringer og konsekvenser ved digitale forstyrrelser hos eleverne samt at tilvejebringe sund refleksion over egne strategier og løsninger på udfordringen i hverdagens undervisning.

Teorien bag temaet “Digital støj”

Temaet “Digital støj” tager udgangspunkt i teorien om “Det åbne undervisningsrum” også kaldet “Det gennemhullede undervisningsrum” og “Bølgemodellen” af Tække og Paulsen.
Modellen beskriver tre bølger, der rummer distinkte reaktioner og konsekvenser. Fokus er på, hvordan lærerne forholder sig didaktisk til de nye digitale/sociale medier.

I den første bølge bliver eleverne fristet af de muligheder for ikke-undervisningsrelevante aktiviteter, som internettet åbner op for. Uanset om lærerne forbyder eller ignorerer disse muligheder, får det negative konsekvenser for undervisningen. Internettet fremtræder her som distraktion. Den anden bølge opstår, når lærere og elever bruger de nye medier til at forbedre deltagelsesmulighederne i undervisningen og til at trække opmærksomheden tilbage til undervisningsfællesskabet. Her fremtræder internettet som en mulighed for at skabe bedre koncentration.

Den tredje bølge bliver til, når lærere og elever bruger internettet til at inkludere tredje parter i undervisningsinteraktionen. Her fremtræder internettet som en ny måde at skabe dannende engagement på. Der argumenteres for, at de tre bølger giver hver sine didaktiske perspektiver og diskussioner, der bør adresseres hver for sig; samtidig udgør bevægelsen fra bølge 1 til bølge 3 ét samlet hele, der tillige bør forstås i sin helhed.

“I den første bølge trækkes opmærksomheden væk fra undervisningen.
I den anden bølge begynder lærerne at anvende sociale medier i deres undervisning, hvilket både giver bedre undervisning og lærer eleverne at bruge de nye medier til faglige formål.
I den tredje og sidste bølge begynder lærerne sammen med deres elever at bruge internettet til at skabe interaktion med eksterne personer (fx forfattere, mennesker i andre lande, politikere osv.), hvilket både ser ud til at styrke undervisningen, gøre den mere tidssvarende, samt udvide elevernes læringsnetværk og udvikle dannelse (Unge Pædagoger, 2016)”

Når vi arbejder med online dialogisk undervisning, arbejder vi med digitale tendenser fra den tredje bølge. Gennem online dialogisk undervisning har vi netop mulighed for at inddrage eksperter fra andre lande, folk fra andre kulturer, opleve steder uden fysisk at tage dertil og meget mere – det er i virkeligheden kun fantasien, der sætter grænser.

Hvor vigtig er teknologi i undervisningen? Fordele, udfordringer og indvirkning på eleverne

Ifølge International Society for Technology in Education (ISTE) er mange af de job, der i dag er meget efterspurgte, blevet skabt i løbet af det sidste årti. I takt med at teknologiske fremskridt fremmer globalisering og digital transformation, kan lærerne hjælpe eleverne med at erhverve de nødvendige færdigheder til at få succes i fremtidens karrierer.

Hvor vigtig er teknologi i undervisningen? COVID-19-pandemien viste hurtigt, hvordan onlineundervisning kan være en vigtig del af undervisningen og læringen – og ikke mindst hvordan digital dannelse bør have stor fokus. Særligt bør undervisningsinstitutionerne og undervisere være opmærksom på digitale læremidler – på godt og ondt. Ved at integrere digitale læremidler (teknologi) i eksisterende læreplaner i stedet for udelukkende at bruge det som et krisestyringsværktøj, kan lærerne udnytte digitale værktøjer som et effektivt pædagogisk værktøj.

Effektiv brug af digitale læringsværktøjer i klasseværelserne kan øge elevernes engagement, hjælpe lærerne med at forbedre deres lektionsplaner og fremme personlig læring. Det hjælper også eleverne med at opbygge vigtige færdigheder i det 21. århundrede.

Virtuelle klasseværelser, video, augmented reality (AR), robotter og andre teknologiske værktøjer kan ikke blot gøre undervisningen mere levende. De kan også skabe mere inkluderende læringsmiljøer, der fremmer samarbejde og nysgerrighed, og som gør det muligt for lærerne at indsamle data om elevernes præstationer.

Det er dog stadig vigtigt at bemærke, at teknologi er et værktøj, der bruges i undervisningen, og ikke et mål i sig selv. Det lovende ved undervisningsteknologi ligger i, hvad underviserne gør med den, og hvordan den bruges til at støtte elevernes behov bedst muligt.

Udfordringer i forbindelse med undervisningsteknologi

BuiltIn rapporterer, at 92 procent af lærerne forstår teknologiens indvirkning på undervisningen. Ifølge Project Tomorrow siger 59 procent af eleverne på mellemtrinnet, at digitale undervisningsværktøjer har hjulpet dem med deres karakterer og testresultater. Disse værktøjer er blevet så populære, at markedet for undervisningsteknologi ifølge World Economic Forum forventes at vokse betydeligt frem mod 2025.

Men undervisningsteknologi har sine udfordringer, især når det gælder implementering og brug. På trods af den stigende interesse for brugen af AR, kunstig intelligens og anden ny teknologi rapporterer mindre end 10 % af skolerne, at de har disse værktøjer i deres klasseværelser. Yderligere bekymringer omfatter overdreven skærmtid, effektiviteten af lærere, der bruger teknologien, og bekymringer om teknologisk lighed.

På trods af udfordringerne og bekymringerne er det vigtigt at bemærke fordelene ved teknologi i undervisningen, herunder øget samarbejde og kommunikation, forbedret kvalitet af undervisningen og engagerende lektioner, der er med til at vække fantasien og søgen efter viden hos eleverne.

Negative virkning af sociale Medier (SoMe) i undervisningen

Langt de fleste mennesker bruger i dag sociale medier. Disse spænder fra Facebook til LinkedIn , Twitter, Instagram, YouTube, Pinterest, Telegram, WhatsApp osv.
Disse sociale medieapplikationer har både positive og negative virkninger på uddannelse, men i dette blogindlæg vil vi fokusere på de negative virkninger af sociale medier på uddannelse.
Ifølge wikipedia er sociale medier en computerbaseret teknologi, der gør det lettere at dele idéer, tanker og information gennem opbygning af virtuelle netværk og fællesskaber. I kraft af deres udformning er sociale medier internetbaserede og giver brugerne hurtig elektronisk kommunikation af indhold. Indholdet omfatter personlige oplysninger, dokumenter, videoer og fotos. Brugerne deltager i sociale medier via computer, tablets (eller særligt i vores tilfælde) smartphones via webbaseret software eller applikationer (apps).

1. Det kan påvirke elevernes kommunikationsfærdigheder:

Nogle elever kan begynde at bruge det uformelle sprog fra de sociale medier til deres skolearbejde. Nogle kan endda forkortere ord som “er” som “r” og “også” som “oz”. Dette hindrer deres evne til at lære den korrekte stavemåde og den korrekte grammatiske måde at kommunikere på i det virkelige liv. De kan endda begynde at importere den uformelle metode med sms’er og chat i deres daglige samtaler, hvilket kan have en negativ indvirkning på deres generelle kommunikationsfærdigheder.

2. Det kan blive vanedannende:

Når en person bliver afhængig af en bestemt ting, så er de ikke i stand til at undvære den. Dette kan være meget skadeligt for enhver studerende, der udelukkende er afhængig af sociale medier for at lære. Nogle elever vil måske ikke engang være opmærksomme i klassen, fordi de ved, at de altid kan bruge de sociale medier til at få enhver information, hvilket kan blive usundt, da de ikke vil kunne undvære det. Denne afhængighed kan også have en negativ indvirkning på elevernes selvværd og selvtillid, da de nemt kan erstatte den reelle interaktion med deres lærere og kolleger med brugen af en app til sociale medier, hvilket kan forhindre dem i at få selvtillid til at få et godt forhold til mennesker i det virkelige liv.

3. Manglende evne til at blive en selvstændig lærende:

Dette er en af de største ulemper ved sociale medier på uddannelse, fordi med brugen af sociale medier behøver eleverne ikke nødvendigvis at arbejde alene, da de kan arbejde sammen i grupper og endda kan oprette gruppechats. Dette kan føre til, at nogle af eleverne ikke deltager aktivt i gruppearbejdet og holder sig i baggrunden. Da gruppearbejde kan give nogle elever mulighed for at blive dovne og uvillige til at gøre tingene på egen hånd, kan dette endda forhindre dem i at arbejde med deres egne personlige tanker og idéer.

4. Det kan føre til distraktion:

Lige så meget som sociale medier kan være et godt redskab til læring, kan de også påvirke eleverne eller endda lærerne negativt, da der er en masse støj og distraktioner på de sociale medier. I processen med at bruge sociale medier til at lære kan visse uønskede indlæg dukke op på appen, som kan distrahere brugeren fra deres hovedformål, såsom pornografiske billeder og videoer, ukulturel musik eller film og endda uopfordrede annoncer, der kan føre eleven eller læreren til et helt andet websted, og kan i sidste ende skabe en total distraktion fra læring.

Fordelene ved teknologi i undervisningen

Lærere ønsker at forbedre elevernes præstationer, og teknologi kan hjælpe dem med at nå dette mål. For at mindske udfordringerne bør administratorer hjælpe lærerne med at få de nødvendige kompetencer til at forbedre elevernes læring ved hjælp af teknologi. Desuden bør teknologi i klasseværelset gøre lærernes arbejde lettere uden at tilføje ekstra tid til deres arbejdsdag.

Teknologien giver eleverne nem adgang til information, fremskyndet læring og sjove muligheder for at øve sig i det, de lærer. Den giver eleverne mulighed for at udforske nye emner og uddybe deres forståelse af vanskelige begreber, især inden for STEM. Gennem brug af teknologi i og uden for klasseværelset kan eleverne opnå tekniske færdigheder fra det 21. århundrede, som er nødvendige for fremtidige erhverv.

Alligevel lærer børn mere effektivt med vejledning. World Economic Forum rapporterer, at selv om teknologi kan hjælpe unge elever med at lære og tilegne sig viden gennem f.eks. leg, tyder meget på, at læring er mere effektiv med vejledning fra en voksen, f.eks. en lærer.

Ledere og administratorer bør gøre status over, hvor deres lærerkollegium befinder sig med hensyn til deres forståelse af onlineområder. Ud fra de erfaringer, de har gjort i denne forstyrrende tid, kan de nu gennemføre løsninger for fremtiden. For eksempel kunne administratorer give lærerne en uge eller to til at tænke grundigt over, hvordan de skal undervise i kurser, der ikke tidligere har været online. Ud over en undersøgelse af løsninger er fleksibilitet i disse vanskelige tider af største vigtighed.

Nedenfor er der eksempler på, hvor vigtig digitale læremidler er i undervisningen, og hvilke fordele den giver elever og lærere.

1. Øget samarbejde og kommunikation

Undervisningsteknologi kan fremme samarbejdet. Ikke alene kan lærerne kommunikere med eleverne i undervisningen, men eleverne kan også kommunikere med hinanden. Gennem online-lektioner og læringsspil får eleverne mulighed for at arbejde sammen om at løse problemer. I samarbejdsaktiviteter kan eleverne dele deres tanker og idéer og støtte hinanden. Samtidig giver teknologien mulighed for individuel interaktion med lærerne. Eleverne kan stille undervisningsrelaterede spørgsmål og søge yderligere hjælp til svært forståeligt stof. Hjemme kan eleverne uploade deres lektier, og lærerne kan få adgang til og se de færdige opgaver ved hjælp af deres bærbare computere.

2. Muligheder for personlig læring

Teknologien giver adgang til undervisningsressourcer døgnet rundt. Undervisningen kan foregå helt online ved hjælp af en bærbar computer eller en mobil enhed. Hybride versioner af læring kombinerer brugen af teknologi fra et hvilket som helst sted med regelmæssige klasseværelsesmøder i et personligt klasseværelse. I begge scenarier er det muligt at bruge teknologi til at skræddersy læringsplaner til den enkelte elev. Lærerne kan oprette lektioner baseret på elevernes interesser og styrker. En ekstra fordel er, at eleverne kan lære i deres eget tempo. Når de har brug for at gennemgå undervisningsmaterialet for at få en bedre forståelse af væsentlige begreber, kan eleverne gennemgå videoer i lektionsplanen. De data, der genereres gennem disse onlineaktiviteter, gør det muligt for lærerne at se, hvilke elever der har haft problemer med bestemte emner, og tilbyde yderligere hjælp og støtte.

3. Nysgerrighed drevet af engagerende indhold

Gennem engagerende og pædagogisk indhold kan lærerne vække børnenes nysgerrighed og øge deres nysgerrighed, som ifølge forskningen har forbindelse til akademisk succes. Nysgerrighed hjælper eleverne med at få en bedre forståelse af matematik- og læsebegreber. Ved at skabe engagerende indhold kan man bruge AR, videoer eller podcasts. Når eleverne afleverer opgaver, kan de f.eks. inkludere videoer eller interagere med elever fra hele verden.

4. Forbedret lærernes produktivitet og effektivitet

Lærerne kan udnytte teknologien til at opnå nye produktivitetsniveauer, implementere nyttige digitale værktøjer til at udvide læringsmulighederne for eleverne og øge støtten og engagementet hos eleverne. Det giver også lærerne mulighed for at forbedre deres undervisningsmetoder og tilpasse læringen til deres behov. Skolerne kan drage fordel af teknologien ved at reducere omkostningerne til fysiske undervisningsmaterialer, øge effektiviteten af uddannelsesprogrammer og udnytte lærernes tid bedst muligt.