For 2. år i træk er læringsspillet DIGIchat omdrejningspunkt for undervisning om digital dannelse for pædagogstuderende. Udover at bidrage med seneste viden om digital dannelse anno 2023, inspirerede pædagog og spillets udvikler, Gajan Raveenthiran Rasathurai, også de kommende pædagoger til at tænke ud af boksen, ift. at anvende pædagogisk viden fra uddannelsen på kreative måder.
I takt med, at den digitale verden bliver en mere og mere en central del af vores samfund, forøges behovet også for at engagere og uddanne børn og unge om digital dannelse.
Den digitale dannelse bør allerede starte tidligt hos det enkelte barn i mødet med læreren og pædagogen i skole og dagtilbud. Noget der desværre ofte ikke er tilfældet. Dette bliver forhåbentlig nu i højere grad en realitet efter det seneste stykke tids øget fokus på digitale mediers indflydelse på børn og unges trivsel og udvikling, blandt fagfolk og politikere.
Dette fordrer at både lærere og pædagoger klædes ordentlig på til opgaven, og at de allerede i tilblivelsen af deres faglige identitet på studiet, bliver introduceret og inspireret til forskellige måder at arbejde med digital dannelse på.
En sådan ny metode blev introduceret af DIGIchat i efteråret 2023 til endnu et hold af nystartede pædagogstuderende gennem både oplæg og workshop. Her oplevede de studerende på nært hold, hvordan læringsspillet DIGIchat kan bidrage til en anderledes pædagogisk undervisning ved at tackle digital dannelse på en legende lærende måde.
“Spillet DIGIchat er en inspirerende og anderledes måde at anvende pædagogisk viden på, og samtidig arbejde med en virkelig tidsrelevant problematik: Hvordan vi får konstruktive samtaler med unge om digitale dannelse og social adfærd på forskellige medier.” – siger en af underviserne på pædagoguddanelsen.
Institutionen og underviseren på den pågældende pædagoguddannelse må ikke promovere private virksomheder, hvorfor udtalelserne er gjort anonyme.
Det er altså ikke kun børn og unge, som aktivt skal arbejde med digital dannelse. Pædagoger, lærere andre professionelle skal ligeledes være opdateret på, hvordan man bedst kan arbejde med emnet. Her er DIGIchat er et konkret bud på, hvordan man kan implementere fagligt funderet værktøjer i arbejdet med børn og unges digitale dannelse.
DIGIchat – en bro mellem teoretisk viden og praktisk undervisning om digitale udfordringer.
I workshoppen spillede de studerende sig frem til at viden om bl.a. ”ansigtsløs kommunikation”, ”digitale fodspor” og ”manipulerende adfærdsdesign af apps” gennem spillets tre kategorier quiz, dialog og aktivitet, der foregik i et trygt og afslappet gruppemiljø.
Underviseren og de studerende oplevede på nært hold, DIGIchats evne til at skabe en velstruktureret ramme for dialogiske interaktioner og refleksioner eleverne imellem. De forskellige quiz- og dialogspørgsmål samt aktiviteter i DIGIchat spiller en central rolle i, at støtte samspillet mellem deltagerne. Disse elementer er specifikt designet til at motivere deltagerne til at inddrage deres egne livserfaringer i den digitale verden, mens de spiller.
DIGIchats besøg på pædagoguddannelsen har ikke kun bidraget til, hvordan unge kan undervises i digital dannelse, men det har også givet inspiration til, hvordan kommende pædagoger kan tænke ud af boksen. Det udfordrer dem til at anvende deres egen viden fra uddannelsen på kreative måder.
”Jeg har haft glæden af at have Gajan på besøg på mit hold af flere omgange. Udover at inspirere til nye legende/spillende måder at lære unge om eksempelvis digitale fodspor, ansigtsløs kommunikation, manipulerende adfærdsdesign af apps – så bidrager Gajans besøg og præsentation af DIGIchat også med inspiration til, hvordan kommende pædagoger kan tænke ud af boksen i forhold til at anvende deres egen viden fra uddannelsen på kreative måder” – underviser på pædagoguddannelsen.
Læringsspillet DIGIchat er mere end bare et spil, det er et eksempel på, hvordan der kan skabes bro mellem teoretisk viden og praktisk undervisning om digitale udfordringer. Med læringsspillets unikke tilgang til digital dannelse er DIGIchat, derfor et værdifuldt læringsredskab til at forberede unge til en digitaliseret verden på en engagerende og inddragende måde.
Kontakt os for en fremvisning af læringsspillet DIGIchat
Er du nysgerrig på at se og høre mere om læringsspillet DIGIchat? Så kontakt os her for at få en fremvisning af både læringsspillet og det tilhørende undervisningsmateriale. [https://www.digichat.dk/kontakt/]