Familiespillet om gode digitale vaner

BETAVERSION

Udforsk familiens digitale adfærd med DIGIchat Familytime

Med “DIGIchat – Familytime” får I sjove og lærerige familiestunder med reflekterende dialoger, spændende familiequizzer og underholdende aktiviteter i spillets fire kategorier: quiz, dialog, dyst og aktiviteter.

Gennem spillet lærer I også om hinandens digitale liv og får vejledning til at navigere i det digitale rum på en mere sikker, sund og hensigtsmæssig måde.

Jeres digitale opdagelsesrejse afsluttes med et familiekompas med fælles målsætninger og retningslinjer for god digital adfærd, skræddersyet til netop jeres familie.

Digital dannelse

I familiespillet udforskes forskellige problemstillinger inden for digital dannelse med fokus på temaerne: “Digitale vaner”, “Online interaktion”, “Cybersikkerhed” og “Billeddeling”. Her vil man bl.a. spille sig frem til reflekterende dialoger og viden omkring skærmtid, sikker internetbrug, online adfærd, beskyttelse af personlige oplysninger og lovgivning om billeddeling.

“DIGIchat – Familytime” er en familieudgave af læringsbrætspillet “DIGIchat – Basics”, der flittigt anvendes til undervisning i digital dannelse på mange af landets skoler, gymnasier og erhvervsuddannelser. Læs mere om læringsbrætspillet DIGIchat Basics her.

Spil kategorier

QUIZ

I quiz-kategorien bliver I stillet forskellige spørgsmål inden for det valgte tema. Hvert spørgsmål følges op med den nyeste viden og refleksionsspørgsmål, der lægger op til dialog. Her kan I opnå point ved at besvare quizspørgsmålene korrekt.

DIALOG

I dialog-kategorien præsenteres I for virkelighedsnære dilemmaer og reflekterende spørgsmål inden for det valgte tema. Dette hjælper jer med at blive mere bevidste og reflekterede omkring jeres eget syn på eksempelvis deling af billeder online.

DYST

I dyst-kategorien testes jeres paratviden om både digitale og analoge emner. Her kan den med den hurtigste og mest præcise paratviden opnå point!

AKTIVITET

I aktivitets-kategorien skal I bruge jeres digitale devices til at klare forskellige lærerige og underholdende aktiviteter inden for det valgte tema. Her skal I også i fællesskab løse familieaktiviteter, som styrker jeres færdigheder i den digitale verden. 

 

Sådan kommer I godt i gang med at spille DIGIchat Familytime

DIGIchat Familytime er et Print&Play-spil, som derfor nemt kan printes derhjemme eller på biblioteket. Efter udskrivning i A4-format og farve skal spillekortene blot klippes ud og limes for at kunne bruges i spillet.

Følg “Trin-for-trin” guiden for at starte DIGIchat Familytime.

Spilletid og temaer

Spilletiden er mellem 30 – 90 minutter og varierer efter antallet af deltagere og temaer man ønsker at spille. Man kan vælge at spille DIGIchat Familytime med alle temaer på én gang eller spille ét eller flere temaer ad gangen.

Gamemaster

Det anbefales, at der udvælges en gamemaster, som sørger for at sortere og placere spille-kortene på spillepladen, tage tid under dyst og aktiviteter og udfylde familiekompasset løbende.

Temaer

Digitale vaner

Dette tema beriger dig og din familie med betydningsfuld viden, læring og tid til eftertanke omkring digitale vaner.

Gennem dialogaktiviteter får I bl.a. mulighed for at reflektere over et sundt vs. usundt skærmbrug og i fællesskab diskutere familiedilemmaer omkring skærmtid.

I får også værktøjer til at skabe balance mellem fysisk aktivitet og skærmbrug.

Afslutningsvis skal I gennem spændende familieaktiviteter kortlægge jeres digitale profiler og fastsætte mål og retningslinjer for gode digitale vaner – skræddersyet til jeres familie.

Online interaktion

Ved at dykke ned i dette tema får du og din familie adgang til nyttig viden, læring og dyb refleksion om online interaktion.

Her får I bl.a. mulighed for at dykke ned i, hvordan man kan føre en hensigtsmæssig kommunikation online og udforske betydningen af emojis i digitale samtaler.

I bliver også inddraget i forskellige engagerende aktiviteter, som quiz om ansigtsløs kommunikation, dilemmaer om sociale medier og refleksionsøvelser om jeres families online adfærd. 

Til slut skal I blive enige om fælles do´s and dont´s for jeres kommunikation med andre online.

Cybersikkerhed

I dette tema  vil i som familie tilegne jer vigtig viden, læring og refleksioner om cybersikkerhed.

Her vil I bl.a. lære om phishing og andre former for online svindel og få konkrete dilemmaer og dialog spørgsmål, der vil hjælpe jer med at forstå og håndtere digitale trusler i jeres familie.

Desuden vil i gennem sjove aktiviteter blive klogere på jeres eget digitale fodaftryk og finde frem til, hvilke informationer I som familie mener, bør blive inden for hjemmets fire vægge.

“Cybersikkerhed” afsluttes med en familieaktivitet, der hjælper jer med at vige uden om IT kriminalitet.

Billeddeling

I dette tema vil I sammen som familie opnå lærerige indsigter og refleksioner om ansvarlig billeddeling online

Gennem quizzer får I bl.a. vished om konsekvenserne ved deling af billeder uden samtykke.

Dialogaktiviteter inviterer jer til at diskutere virkelighedsnære scenarier omkring deling af billeder online, mens interaktive familieaktiviteter hjælper jer med at fastsætte familiens egne retningslinjer for ansvarlig billeddeling online.

Trin-for-trin guide til gratis download af DIGIchat Familytime

1

Download og print PDF-fil med spillevejledning m.m. i farve og A4-format.

2

3

I er nu klar til at spille DIGIchat Familytime - rigtig god fornøjelse!

Følg den udprintede spillevejledning for yderligere instrukser.

Spiller familien en vigtig rolle i børn og unges digitale dannelse?

Familien har en central rolle i børn og unges digitale dannelse, da det er i hjemmet, at den unge generation første gang stifter bekendtskab med den digitale verden. 

Med tiden vil børn og unge ofte også få kendskab til de digitale teknologier i skolen, enten i undervisningssituationer, pauseaktiviteter eller gennem samtaler med venner og veninder. 

Derfor mener vi, at forældre sammen med lærere og pædagoger har et vigtig ansvar for, at hjælpe børn og unge med, at navigere sikkert og ansvarligt på nettet og gøre digitale færdigheder til en naturlig del af deres liv.

Ligesom forældre lærer børn om gode venskaber, sund kost og motion mv., bør man som forælder også tale om sikker og ansvarlig brug af teknologi i hverdagen.

Ved at indarbejde samtaler om digital adfærd i dagligdagen, kan man desuden hjælpe barnet og den unge med, at få et sundt forhold til digitale medier bl.a. ved, at sætte klare grænser for skærmtid og sikre en god balance mellem tid brugt online og offline.

At involvere børn og unge i beslutninger om skærmtid og online aktiviteter kan også give dem en følelse af ansvar og selvkontrol over deres digitale liv.

Samtidig er det vigtigt, at forældre er bevidste om deres eget brug af digitale enheder, da børn ofte efterligner de voksnes vaner.

Med DIGIchat Familytime har vi gjort det nemmere og sjovere for forældre, børn og unge, at tale om verdenen bag skærmen og udforske hinandens digitale vaner, viden og kunnen – afrundet med skræddersyet retningslinjer for familiens digitale adfærd.

Du kan læse meget mere om betydningen af forældrenes rolle og få gode råd samt retningslinjer i vores forskellige nyhedsartikler om forældreskab i den digitale tidsalder under sektionen “forældreskab” her.

Vil du gerne vide mere om teamet bag DIGIchat?

Det, der først startede som et pædagogisk studieprojekt, er sidenhen blevet til en mission om klæde børn og unge så godt på som muligt med digital dannelse gennem innovative, underholde og motiverende læringsværktøjer. Den digitale verden er i konstant udvikling og kræver derfor forskellige læringsformer, som kan følge med udviklingen og belyse de positive og negative sider ved det digitale – på reflekterende og oplysende måder.

Hvad siger vores brugere?

Elever

Fagfolk

da_DKDansk

Vi er rigtige ærgelige over at du ikke længere har lyst til at at benytte DIGIchat til at skabe digital dannelse for børn og unge i Danmark.

Vi håber du vil hjælpe os til at blive klogere på hvorfor DIGIchat ikke længere har interesse, så vi kan gøre DIGIchat endnu bedre. 

Vi sætter rigtig stor pris på, at du vil hjælpe os med at fremme digital dannelse på en fortsat sjov og lærerig måde, tusinde tak!

Mange tak for din feedback, det sætter vi stor pris på!

Med dit bidrag kan vi gøre DIGIchat endne bedre til gavn for børn og unge, DIGIchat teamet.