Fake news, digital misinformation og desinformation overfor børn -10 ting, du bør vide

Del dette indlæg

Fake news, misinformation er falsk eller vildledende information, der deles uforvarende, mens desinformation er bevidst skabt og distribueret med henblik på at vildlede eller skade. Tilsammen spænder de fra satire og parodi til farlige konspirationsteorier.
Her er 10 ting, du skal vide om, hvordan de påvirker børn.

 1. Misinformation og desinformation (mis/disinformation) online er et presserende offentligt problem.

Den hurtige spredning af fejlinformation/misinformation online påvirker alle online og offline. Som aktive digitale brugere er mis-/ desinformation i høj grad en del af børns liv. Fejl- og misinformation på de sociale medier spredes længere, hurtigere og dybere end sandfærdige oplysninger. Emner som indvandring, kønspolitik og ligestilling samt vaccination er almindelige emner, der skaber splid og splittelse.

2. Der kan være reelle konsekvenser af fejlinformationer/forkert information i den virkelige verden.

Fejl- eller misinformation er blevet brugt til at tilskynde til vold og kriminalitet rettet mod etniske minoriteter, hvilket har resulteret i dødsfald og fordrivelse af børn, ført til lavere COVID-vaccinationsprocenter for børn, undermineret tilliden til journalistik og videnskab og overdøvet marginaliserede stemmer.

3. Mens mis-/desinformation ofte spredes af mennesker, er algoritmer en vigtig del af mis-/desinformationsstrømmen.

Algoritmer styrer personlige nyhedsfeeds og kuraterer søgeresultater, indhold og anbefalinger fra venner ved at følge brugernes adfærd. Algoritmer fremmer undertiden misvisende, sensationalistisk og konspiratorisk indhold frem for faktuelle oplysninger og kan være vigtige vektorer i forbindelse med at forstærke spredningen af mis-/ desinformation.

4. Børn er sårbare over for risikoen for fejlinformation/forkert information.

På grund af deres udviklende evner kan børn ikke altid skelne mellem pålidelige og upålidelige oplysninger. Som følge heraf kan de ikke blot lide skade af fejlinformation/misinformation, men kan også sprede den blandt deres jævnaldrende. Selv meget små børn eller børn uden adgang til sociale medier kan blive udsat for fejlinformation/misinformation gennem deres interaktion med jævnaldrende, forældre, omsorgspersoner og pædagoger.

5. Samtidig kan børn udfordre og afkræfte mis-/ desinformation.

Børn kan være mål og genstande for mis/disinformation, men de kan også aktivt modvirke dens strøm. De kan bidrage til initiativer til online faktatjek og mytedannelser, f.eks. mod COVID-misinformation i Nepal. UNICEF Montenegros Let’s Choose What We Watch-program har givet unge mennesker mulighed for at øve deres mediekendskab og journalistiske færdigheder og dermed forbedre kvaliteten af rapporteringen om børns rettigheder.

6. Uddannelse er vigtig.

Ved at udstyre børn med kritiske læse- og tænkefærdigheder kan man hjælpe dem med at afgøre informationers sandfærdighed. I betragtning af, hvordan mis-/desinformation let bevæger sig mellem online- og offline-sammenhænge, er det vigtigt at udvikle kritisk tænkningsevne hos børn selv i ikke-digitale sammenhænge.

7. Der er behov for en kollektiv indsats for at beskytte børn.

Politikere, civilsamfundsorganisationer, teknologivirksomheder og omsorgspersoner, herunder forældre og pædagoger, skal arbejde sammen for at beskytte børn mod de skader, der er forbundet med fejlinformation/disinformation. Indsatsen for at bremse spredningen af fejlinformation/misinformation er ikke koordineret, og der findes kun få pålidelige data om problemets omfang.

8. De politiske beslutningstagere bør udforme børnerettighedsbaserede regler omkring mis/ desinformation.

UNICEF anbefaler, at de politiske beslutningstagere udarbejder regulering, der beskytter børn mod skadelig mis/disinformation, samtidig med at børn får mulighed for at få sikker adgang til forskelligt indhold.  Reguleringen bør fokusere på at kræve procedurer for klassificering af indhold og sikre gennemsigtighed og ansvarlighed. Det er en meget stor politisk udfordring at finde en balance mellem rettighedsbaseret onlinebeskyttelse og ytringsfrihed.

9. Teknologivirksomheder kan hjælpe med at bekæmpe mis/desinformation.

Teknologivirksomheder er nøgleaktører i bekæmpelsen af mis-/ desinformation. UNICEF anbefaler, at de rent faktisk gennemfører deres selverklærede politikker og investerer mere i menneskelige og tekniske tilgange. Teknologivirksomhederne bør være gennemsigtige omkring mis-/ desinformation på deres platforme og hvordan de bekæmper den, og de bør prioritere meningsfulde forbindelser og mangfoldighed af idéer for børn i udformningen af digitale systemer.

10. Civilsamfundet bør give politisk vejledning om mis/disinformation.

Civilsamfundet, herunder den akademiske verden og internationale organisationer, bør gennemføre forskning om virkningen af mis/disinformation på børn og effektiviteten af modforanstaltninger, så deres resultater kan danne grundlag for fortalervirksomhed og politiske reaktioner.

Hvordan kan vi bedst beskytte børn mod de skader, der skyldes fejlinformation?

I et åbent brev til verdens børn udtrykte UNICEF’s administrerende direktør Henrietta Fore dyb bekymring over et digitalt miljø, der er mættet af skadelig information og dens indvirkning på børn. Internet, sociale medier og visuelle netværk som Instagram og TikTok er blevet mere populære blandt børn, hvilket har forværret risikoen. Selv meget små børn eller børn uden adgang til sociale medier kan blive udsat for misinformation/forkert information gennem deres interaktion med jævnaldrende, forældre, omsorgspersoner og pædagoger, idet misinformation/forkert information let bevæger sig mellem online- og offline-sammenhænge.

Det Forenede Kongeriges kommission om falske nyheder og kritisk dannelse i skoler konkluderede, at “falske nyheder er et alvorligt problem for børn og unge, der truer deres trivsel [og] deres tillid til journalistik og selve demokratiet”. Når børn navigerer i den digitale verden med deres kognitive kapacitet, der stadig er under udvikling, er de særligt sårbare over for risikoen for fejlinformation/misvisende information. Samtidig er de i stand til at spille en rolle i aktivt at modvirke strømmen af fejlinformationer/desinformation og afbøde de negative virkninger heraf.

Rapporten går videre end blot at forsøge at forstå fænomenet med falske og vildledende oplysninger og forklarer, hvordan politiske beslutningstagere, civilsamfundet, teknologivirksomheder samt forældre og omsorgspersoner kan handle for at støtte børn i deres opvækst og bremse den stigende bølge af misinformation og desinformation.

Læs hele rapporten her: https://www.unicef.org/globalinsight/media/2096/file/UNICEF-Global-Insight-Digital-Mis-Disinformation-and-Children-2021.pdf

 

Kilde: https://www.unicef.org/globalinsight

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opdag mere

da_DKDansk

Vi er rigtige ærgelige over at du ikke længere har lyst til at at benytte DIGIchat til at skabe digital dannelse for børn og unge i Danmark.

Vi håber du vil hjælpe os til at blive klogere på hvorfor DIGIchat ikke længere har interesse, så vi kan gøre DIGIchat endnu bedre. 

Vi sætter rigtig stor pris på, at du vil hjælpe os med at fremme digital dannelse på en fortsat sjov og lærerig måde, tusinde tak!

Mange tak for din feedback, det sætter vi stor pris på!

Med dit bidrag kan vi gøre DIGIchat endne bedre til gavn for børn og unge, DIGIchat teamet.