Digital dannelse ses ofte i lyset af digitale kompetencer, særligt i gymnasieskolen. Samtidigt anerkendes netop digitale kompetencer og færdigheder i stigende grad som et centralt element i de færdigheder, som et barn har brug for i skolen, på arbejdet og i livet. Men hvad betyder det egentlig for børn at være digitalt dygtige gennem opbygning af digitale kompetencer?

1. Digitale kometencer og færdigeder går ud over teknisk knowhow.

Det henviser til den viden, de færdigheder og de holdninger, der gør det muligt for børn at være både sikre og stærke i en stadig mere digital verden. Det omfatter deres leg, deltagelse, sociale samvær, søgning og læring gennem digitale teknologier. Hvad der er digital dannelse, kompetence og færdigheder vil altså variere alt efter børns alder, lokal kultur og kontekst.

2. Børn skal være digitalt kompetente, også når de ikke er online.

Ansigtsscanning og profilering baseret på kunstig intelligens påvirker i stigende grad børns liv. Børns skolegang, sociale velfærd og fremtidige jobmuligheder kan afhænge af, hvor godt de forstår den digitale verden omkring dem.

3. Digitale kompetencer og færdigeder er en voksende del af enhver tilgang til udvikling af færdigheder.

Det indgår i UNICEF’s rammesætning, der har til formål at forberede børn og unge på skole, arbejde og liv. Ud over digitale færdigheder er andre indbyrdes forbundne kompetencer og færdigheder for UNICEF: grundlæggende færdigheder (læse-, skrive- og regnefærdigheder), overførbare færdigheder (også kendt som “livsfærdigheder”, færdigheder i det 21. århundrede eller bløde kompetencer og  færdigheder) og jobspecifikke kompetencer og færdigheder (tekniske og faglige kompetencer og færdigheder).

4. Værktøjer til udvikling og vurdering af digitale færdigheder er i vækst.

Der er blevet udviklet en række rammer for digitale kompetencer af både internationale agenturer og virksomheder. Rammerne er et nødvendigt udgangspunkt, da de definerer grænserne for, hvad der udgør digital kompetence og informerer læseplaner og vurderinger. Selv om de anvender en række forskellige betegnelser (f.eks. digital kompetence, færdigheder, medborgerskab), er de i det store og hele fælles om idéen om et sæt kompetencer, der omfatter både tekniske og omsættelige færdigheder som f.eks. kommunikation og problemløsning.

5. Alligevel lægger de fleste eksisterende værktøjer kun lidt vægt på børn.

Definitioner af digitale færdigheder fokuserer normalt på borgere i alle aldre og ikke specifikt på børn. UNICEF mener, at der er behov for at fokusere mere på digitale færdigheder for børn, som har unikke behov. På dette område sker der en langsom ændring fra et risiko- og sikkerhedsparadigme til rettighedsbaserede tilgange, der fremmer udtryk, leg og udvikling.

6. Kun få programmer fungerer i stor skala eller er blevet evalueret med hensyn til effekt.

En af de faktorer, der bidrager hertil, er manglen på global konsensus og standarder, som gør det vanskeligt for regeringer og andre interessenter at udforme og gennemføre sammenlignelige og omkostningseffektive initiativer, især i udviklingslandene.

7. På samme måde ville UNICEF’s programmer drage fordel af en større koordinering.

Selv om UNICEF har gennemført en række programmer for digitale færdigheder på regeringernes anmodning, viser en undersøgelse af 40 initiativer, der er gennemført af 37 landekontorer, at de ikke er godt koordineret med hinanden, og at der ikke systematisk skabes eller deles viden om effektivitet og virkning.

8. Det er ikke let at tilegne sig digitale kompetencer.

Ifølge de adspurgte landekontorer er de vigtigste hindringer for læring af digitale færdigheder: manglende kapacitet og resourcer hos lærere og undervisere, manglende it-infrastruktur, ringe tilslutningsmuligheder (især i fjerntliggende områder) og manglende forståelse fra beslutningstagere. Landekontorerne beder om støtte til udvikling af politikker, rammer for digital dannelse, retningslinjer for læseplaner og praktiske værktøjer, såsom uddannelsesmanualer og værktøjskasser.

9. Nogle eksisterende rammer eller værktøjer for digital dannelse passer godt til UNICEF.

Disse omfatter Europa-Kommissionens DigComp-ramme og Digital Kids Asia-Pacific-rammen, der er udviklet af UNESCO’s regionale kontor for Asien og Stillehavsområdet i Bangkok. Hvis man bruger eksisterende rammer for digital dannelse, kan UNICEF tilføre værdi ved at fokusere på børn.

10. Programmer for digital dannelse bør være kontekstdrevne.

En effektiv gennemførelse af programmer for digital dannelse kræver mere end blot at importere et godt program fra andre steder. Ud over at vælge en ramme indebærer en integreret tilgang til digital dannelse, at man foretager en indledende diagnostisk gennemgang af den lokale kontekst, udvikler retningslinjer for operationalisering og gennemfører konsekvensvurderinger.

Kilde: www.unicef.org