Læringsspillet DIGIchat er omdrejningspunktet for undervisningsforløb omkring digital dannelse og sociale medier for kommende pædagoger. Både selve spillet samt oplægget fra spillets udvikler og ekspert Gajan Raveenthiran Rasathurai gav pædagogstuderende nyeste viden om digital dannelsesaspekter anno 2022.
Oplægget og det efterfølgende workshop, hvor spillet blev brugt aktivt, bidrog med inspiration til hvordan de kommende pædagoger kan arbejde med digital dannelse i deres egen praksis.
“Praktisk er spillet let at sætte I gang og reglerne er nemme at forstå. Det har derfor fungeret godt for mig som en opsamlende øvelse på pædagogers forståelse for digital dannelse på grundfaglighedsniveau” – siger en af underviserne på pædagoguddanelsen.
Institutionen og underviseren på den pågældende pædagoguddannelse må ikke promovere private virksomheder, hvorfor udtalelserne er gjort anonyme.
Det er altså ikke kun børn og unge, som skal arbejde aktivt med digital dannelse. Pædagoger, lærere, undervisere og andre professionelle skal også være opdateret på hvordan man bedst kan arbejde med emnet. DIGIchat er et konkret bud på hvordan man kan implementere værktøjer i arbejdet med børn og undervisning af de unge.
Få læringsspillet DIGIchat helt gratis
Du kan nemt få adgang til læringsspillet DIGIchat helt gratis. Opret en bruger og få adgang til DIGIchat “Print&Play Freemium” for at komme i gang med at spille digital dannelse ind hos børn og unge. [https://www.digichat.dk/register/]
”Ansigtsløs kommunikation”, ”samtykke til deling af private billeder” og ”hate speech”
I foråret 2022 blev læringsspillet DIGIchat brugt som del af et undervisningsforløb omkring digital dannelse og sociale medier på en pædagoguddannelse for kommende pædagoger.
Læringsspillet blev anvendt på to forskellige hold af pædagogstuderende, hvor spillet både blev faciliteret af en underviser på pædagoguddannelsen og af DIGIchat selv med invitation fra underviser. Her spillede de studerende sig frem til viden om bl.a. ”ansigtsløs kommunikation”, ”samtykke til deling af private billeder” og ”hate speech” gennem spillets tre kategorier quiz, dialog og aktivitet, som underviseren observerede foregik på en afslappet, men samtidig reflekterende måde. Netop dette giver ifølge underviseren en anden situation i undervisningen end konventionelt gruppearbejde.
Udover at de studerende oplevede en ny måde at arbejde med digital dannelse på blev de også inspireret til at tænke kreativt og til selv at finde på nye tiltag i deres arbejde med digital dannelse for børn og unge som færdiguddannede pædagoger.
På nært hold oplevede både underviser og de studerende DIGIchats evne til at skabe en god og struktureret ramme til dialogiske interaktioner i spillet. Samspillet mellem de studerende blev understøttet af de forskellige quiz- og dialogspørgsmål og aktiviteter i DIGIchat, som netop bl.a. er udformet til at deltagerne motiveres til at inddrage deres eget levede liv i den digitale verden mens de spiller.
”Spillet fungerer godt til at rammesætte relevante samtaler om digitale medier, som er vedkommende for deltagerne, idet spørgsmålene lægger op til at deltagerne inddrager deres egen erfaringer og viden og samtidig bliver udfordret med fakta og fagbegreber indenfor området ‘digital dannelse” – underviser på pædagoguddannelsen
Aktiv inddrages i undervisningen
Brug af læringsspillet DIGIchat i undervisningen, hvor spillet spilles selvstændigt i grupper, giver anledning til at eleverne i høj grad inddrages aktivt i undervisningen og i læringen om digital dannelse. Dette giver samtidig underviseren mulighed for at indtage rollen som facilitator og konsulent, og dermed være støttende frem for styrende i undervisningen.
“Som underviser er spillet en rigtig god ressource, da jeg kan trække mig lidt tilbage og ikke styre samtalerne og diskussionerne, men lytte og deltage på mere lige fod med mine studerende. Dette giver mig et indblik i, hvordan deres erfaringer knytter sig til temaet.”
Husk at du nemt kan få adgang til læringsspillet DIGIchat helt gratis. Opret en bruger og få adgang til DIGIchat “Print&Play Freemium” for at komme i gang med at spille digital dannelse ind hos børn og unge. [https://www.digichat.dk/register/]