Autonom og heteronom læring i digitale læringsmiljøer

Del dette indlæg

Digitale læringsmiljøer åbner op for nye muligheder, ikke kun for “heteronom læring”, men også for “autonom læring”. Man kan konkludere, at de gør heteronom læring endnu mere heteronom – og autonom læring endnu mere autonom.

Ved heteronom læring betyder den pædagogisk begrundede kombination og integration af to eller flere præsentationsformer, at multimedieundervisning af indhold kan tilbydes på et multisensorisk grundlag og dermed muliggøre en præcis og tæt overlapning af stimuli, hvorved bedre læring kan forberedes, gennemføres og styrkes. Desuden kan der opnås et langt højere aktivitets- og interaktivitetsniveau.

FAKTA-BOKS:

Hvad er forskellen mellem begreberne heteronom og autonom?
Autonomi er evnen til at vide, hvad moralen kræver af os, og fungerer ikke som frihed til at forfølge vores mål, men som en agents evne til at handle på grundlag af objektive og universelt gyldige adfærdsregler, der alene er bekræftet af fornuften. Heteronomi er betingelsen for at handle ud fra ønsker, som ikke er lovfæstet af fornuften.

Lad os se på et eksempel. Loven siger, at man ikke må stjæle. Hvis du ikke stjæler, fordi du mener, at det er forkert, er det autonomi på arbejde. Men hvis den eneste grund til, at du ikke stjæler, er fordi du er bange for at blive fanget, er det en ydre kraft, der presser dig, eller heteronomi.

Det åbne og gennemhullede undervisningrum ændre billedet

Med autonom læring er der desuden et væld af ønskværdige forudsætninger. For det første er udgangspunktet for undervisningssituationen anderledes, fordi eleverne straks bringes ind i et interaktivt forhold til alle typer information. Dette øger adgangen til resultaterne af videnskabelig forskning og til akademiske undervisningsprogrammer, der er lagret i medierne. Det digitale læringsmiljø muliggør åbne læringssituationer og læring baseret på aktiv interaktion. I stedet for “passiv” receptiv læring finder vi den uafhængige og selvbestemte og selvregulerede tilegnelse af viden baseret på elevens egne strategier til at søge, finde, udvælge og anvende viden.

Læring gennem forskning og opdagelse kan blive et grundlæggende paradigme for akademisk undervisning. Desuden muliggør forskellige former for telekonferencer ikke kun akademisk diskurs, hvilket er noget, der er forsømt i traditionel fjernundervisning, men også partnerskab og gruppearbejde. Samarbejdsbaseret læring får en langt mere fremtrædende rolle end i traditionel fjernundervisning – med den bemærkelsesværdige undtagelse af tv-universiteterne i Kina, hvor der regelmæssigt afholdes obligatoriske gruppemøder. Telekonferencer skaber en ny konfiguration for fjernundervisning, hvis særlige kendetegn rammende er blevet karakteriseret som “learning together apart” (Kaye, 1992, s. 1) og “teaching face-to-face at a distance” (Keegan 1995, s. 108). De lærende skal være vant til at have med mange virtuelle partnere og fællesskaber at gøre.

Hvis det, der i dag er vigtigt, er, at vi kommer væk fra undervisningspædagogikken og i stedet skaber og gennemfører en pædagogik, der gør det muligt at lære, som Rolf Arnold (1993, s. 53) kræver, vil det digitale læringsmiljø sandsynligvis være den mest effektive “katalysator” for uafhængig og selvbestemmende læring. Denne tilgang er lovende, fordi den ikke ændrer de traditionelle metoder til præsentationspædagogik og receptiv læring, men giver en helt anden grundlæggende udfordring for læring.

 

Vi er i en ny æra for digital fjernundervisning

I det hele taget er den pædagogiske omstrukturering, der er nødvendig i fjernundervisningen, dybtgående og omfattende. Nogle eksperter (f.eks. Collis, 1996, s. xxii) kræver endog en “omlægning” af fjernundervisningen. Man kunne faktisk begynde at tale om begyndelsen på en ny æra, hvor fjernundervisning vil udvikle sig til en usædvanlig åben, fleksibel og variabel form for undervisning og læring, der kan tilpasses og justeres til de studerendes læringsbehov, som vil være meget forskellige med hensyn til alder, social baggrund og erhvervsmæssig orientering og stilling. Der vil være skabt en klar studenterorienteret studieform.

De nye muligheder og chancer for digital læring i fjernundervisning har stor betydning for fremtiden for vores informations- og læringssamfund. Helmut Hoya, den nuværende rektor for FernUniversitaet, understreger dette udsagn ved at fortælle de besøgende, at fremtidens universitet i langt højere grad vil ligne et fjernundervisningsuniversitet end et traditionelt universitet.

Kilde: Peters, Otto: Digital Learning Environments: New possibilities and opportunities

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opdag mere

da_DKDansk

Vi er rigtige ærgelige over at du ikke længere har lyst til at at benytte DIGIchat til at skabe digital dannelse for børn og unge i Danmark.

Vi håber du vil hjælpe os til at blive klogere på hvorfor DIGIchat ikke længere har interesse, så vi kan gøre DIGIchat endnu bedre. 

Vi sætter rigtig stor pris på, at du vil hjælpe os med at fremme digital dannelse på en fortsat sjov og lærerig måde, tusinde tak!

Mange tak for din feedback, det sætter vi stor pris på!

Med dit bidrag kan vi gøre DIGIchat endne bedre til gavn for børn og unge, DIGIchat teamet.